- Forside
- Metoder og værktøjer
- Guide til samarbejde med jobcentret
- Svar
- Fastholdelsesplan
GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET
Fastholdelsesplan
En fastholdelsesplan sikrer en mere kvalificeret tilbagevending til arbejdet. Dertil kan det være et godt evalueringsværktøj til den løbende opfølgning på medarbejderens sygdom.
Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.
En fastholdelsesplan har som mål, at medarbejderen kan vende hurtigere og mere sikkert tilbage til jobbet end ellers.
Planen fokuserer typisk på arbejdstid, prioritering af opgaver og/eller belastningsgrad. Planen kan fx beskrive, hvordan medarbejderen i en periode varetager særlige jobfunktioner, som er mindre belastende og i et mindre timetal end vanligt.
Optrapningsforløb
Ofte indeholder planen et optrapningsforløb, hvor der i den aftalte periode skrues op for arbejdstid og opgaver i et passende tempo.
Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventer at vende tilbage inden for otte uger fra første sygedag, kan medarbejderen anmode om, at der skal udarbejdes en fastholdelsesplan. Planen skal laves i et samarbejde mellem den sygemeldte og arbejdspladsen.
Som leder eller HR-ansvarlig kan man afslå at lave planen. Herunder kan man overveje, om virksomheden ønsker at fastholde medarbejderen, og hvor langt jeres tålmodighed kan strække sig.
Fastholdelseskonsulent
Kommunes fastholdelseskonsulent kan hjælpe med at lave god og bæredygtig plan.
Herunder vil de også kunne vejlede jer om eventuelle hjælpemidler eller andre kompenserende ordninger, fx en § 56 aftale eller personlig assistance. I skaber kontakt til fastholdelseskonsulenten via medarbejderens lokale jobcenter.
Fordele
Planen beskriver konkrete initiativer og tiltag, der kan være medvirkende til at fastholde medarbejderen på arbejdspladsen, og det medfører ofte også hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen.
En gennemarbejdet fastholdelsesplan skaber tryghed for medarbejderen, da det tydeliggør de forventninger, der er fra arbejdspladsens side.
Planen kan dertil bruges aktivt i de løbende fraværssamtaler, og den giver et parameter, man konkret kan måle fremgangen i.
✓ Mere viden
Mulighedserklæringen er et af de redskaber, du kan bruge i forbindelse med, at din medarbejder er sygemeldt. Læs alt om mulighedserklæringen her på siden og hent skabelon i Word til at udfylde.
Læs om love og regler i forbindelse med mulighedserklæringen
Læs mere om §56
Hent skabelonerne til prioriteringsskema og fastholdelsesplan på siden om delvis raskmelding
Bliv skarpere på din rolle som leder og find værktøjer til, hvordan du afholder samtaler med medarbejdere om svære emner i vores gratis publikation Når samtaler med medarbejdere er svære
Find dit lokale jobcenter
Relateret indhold
Mulighedserklæring
Mulighedserklæringen er lægeattest, der kan hjælpe virksomheden med at fastholde eller bringe medarbejderen tilbage til arbejdet. Den viser blandt andet, hvilke opgaver medarbejderen kan løse på trods af sin sygdom Om mulighedserkæringenJobcentrets opfølgningssamtaler
Jobcentret skal lave opfølgning på medarbejderes sygdom senest otte uger fra første fraværsdag. Om opfølgningssamtalerVirksomhedspraktik
Få opkvalificeret en ledig gennem en virksomhedspraktik hos jer, og få samtidig mulighed for at se den potentielt kommende medarbejder an inden en ansættelse. Om virksomhedspraktikSpørg Cabi
Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg CabiNår du vil forebygge eller fastholde
Se mulighedernePROJEKT
Indslusning som rekruttering
Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering